Hej kære dig


Håber at du har nydt din sommerferie, eller måske er du igang?


Vejret er vi heldigvis ikke herre over, og derfor er det godt at kunne overgive sig til naturens kræfter ligesom i en yogastilling.

Go With the Flow - prøve at være i nuet og mærke nuets kraft.


Jeg erkender at mine Nyhedsbreve ikke sendes ud særlig ofte, men jeg er stor fan af hverdagen.

Jeg nyder simpelhen at modtage patienter i klinikken på fuld tid, og facilitere yogaens visdom ved siden af.


Tiden min bliver brugt på det som giver værdi for mig.


Jeg skabte LoYoga for over 5 år siden ud fra tesen om at skabe et meningsfuldt arbejde.

Drømmen var egentlig en dybere længsel efter at høre til og føle fælleskab.

Jeg troede fuld og fast på at jeg kunne leve af at formidle et budskab, som føltes som en uendelig kilde i mig, som jeg måtte åbne op for.


Min hverdag er fyldt op af et meningsfuldt flow, og det er jeg dybt taknemlig for.


Jeg har i år haft fornøjelsen af efteruddannelse i akupunktur i det spændende og smukke Vietnam.

En uforglemmelig tur, som skaber et endnu bedre fundament for mit faglige virke i klinikken.


Noget som jeg sætter stor pris på er både alle Jer nye mennesker jeg møder på yogamåtten - men også alle mine faste yogier gennem årerne.

Tak for at lukke mig ind i Jeres liv - det er en fornøjelse at kende jer.


Men der sker jo altid noget nyt hos mig, men selvfølgelig også noget gammelt. Når noget fungerer, hvorfor så lave det om. Det gælder også de tre faste yogahold og Nada behandling som drop in. It works.


Jeg er nemlig begyndt at holde foredrag om yogaens tilgang til at anskue livet på. Det giver mig stor værdi at italesætte hvor stor glæde denne filosofi kan gøre for os vestligboer. Både ift. ord, tanker og øvelser indenfor mindfulness og meditation.

Til efteråret har jeg fået æren i endnu en patientforening for hjertesyge børn og deres forældre.


Kunst Krop & Yoga på Willumsens Museum fortsætter en onsdag formiddag hver måned, fra september til december.

En såkaldt gammel tradition.

Blid yoga midt i kunsten, og som noget nyt kan vi nyde lækkerier fra Cafe Ærlig som netop er åbnet på museet. Jeg er altid frisk på kaffe og hygge når yogamåtten er rullet sammen.


Du kan købe billet lige her:


www.willumsensmuseum.dk/det-sker/


I år afholder jeg yogaweekend ved Buresø d. 27-29 oktober.

Rammen er perfekt til LoYoga, som ønsker æstetik og komfort samt smuk natur i nærmiljøet.


Jeg har som altid min bedste kollega Jeannie Hansson ved min side.

Vi starter fredag eftermiddag og slutter søndag formiddag.

Det eneste krav vi stiller er at du har en krop, en yogamåtte og har lysten til at være med.


Vi lover en masse lækker yoga til krop, sind og sjæl - og naturligvis skøn mad og Gin&Tonic aften.


Er du nysgerrig så prøv at kigge her:


www.loyoga.dk/moreyoga


Dagene bliver kortere og efteråret

venter på os, lad os prøve at bibeholde den blide energi vi har samlet over sommeren, og byde efteråret kærligt velkommen.


Jeg prøver at holde LoYoga så simpel som mulig, både i ord og handlinger - online og i praksis.

Derfor slutter dette nyhedsbrev nu, du ved hvor du kan skabe dit fristed henne og tilføje nye og gamle yogaoplevelser til dig.


Kærligste hilsner


Louise